Val Gardena er et af de mest ikoniske skisportsområder i Dolomitterne, kendt for sin storslåede natur, gastronomi og fremragende skiløb. Området er en del af Dolomiti Superski, som med sine 1.200 kilometer pister er et af verdens største sammenhængende skiområder.
I selve Val Gardena finder du 175 kilometer velpræparerede pister, og med skibussen kan du nemt udforske resten af området. Her er skiløb for alle niveauer – fra begyndere og børnefamilier til de mest erfarne skiløbere, der søger udfordringer på de stejle alpine nedfarter.
Et absolut højdepunkt er gletscheren Marmolada, Dolomitternes eneste gletscher, hvor du kan nyde både snegaranti og en spektakulær udsigt over bjergene.
For dem, der foretrækker langrend, byder Val Gardena på 133 kilometer præparerede langrendsløjper, som snor sig gennem dalen med fantastisk panoramaudsigt over Dolomitterne.
Selvom Val Gardena ligger i det gamle Tyrol, forener byen det bedste fra både Østrig og Italien. Du får den italienske livsglæde og den tyrolske atmosfære med hyggelige bjælkehytter og livlig afterski, hvor der stadig synges til de klassiske østrigske toner.
Byen byder på italienske restauranter, pizzeriaer og caféer, hvor du kan nyde lokale specialiteter, samt gode shopping muligheder og en hyggelig stemning i de smalle gader.
Når skidagen er slut, er der masser af muligheder for aktiviteter og afslapning:
Tilkøb liftkort og vær dækket af pakkerejseloven. Medlem af Rejsegarantifonden.
Vær den første til at anmelde rejsen
Øv, vi har desværre ikke modtaget anmeldelser, af denne rejse endnu.
Klik på »Skriv en anmeldelse«, for at skrive din egen.